- Torsdag, 14. oktober 2010

Anny Hofmeister ved sit maleri »Forandring«, under mandagens fernisering. Foto: Mogens Jørgensen.
Mandag aften afholdtes fernisering på Galleri Tinghuset, hvor den lokale kunstner Anny Hofmeister udstiller nogle af sine malerier i perioden frem til 7. november.
Udstillingen omfatter 36 værker, som er holdt i varme og klare farver, der vil tage sig godt ud i såvel private boliger og som udsmykning hos virksomheder.
Kunstneren vil også kunne træffes under Kulturnat i Nibe, som foregår fredag aften.
Det er som altid Kulturelt Samråd i Nibe der er arrangør af udstillingen på Galleri Tinghuset. Kunstneren blev ved ferniseringen introduceret af Jytte Velling, bestyrelsesmedlem i Kulturelt Samråd.









