- Torsdag, 16. maj 2013

De mange løbere på 5 milometer ruten passerer Skomagergade i Nibe.

Mette Jonasson forestod opvarmningen.

SolsideCentrets Venner stod post og sørgede for vand til løberne, ude på ruterne.
697 motionsløbere havde onsdag aften takket ja til at deltage i Lions Club Guldgåsens 10. Sildeløb. Løberne fordelte sig med 462 på 5 milometer, 129 på 10,3 kilometer og 106 på halvmaraton ruten.
Et stort og grundigt forarbejde havde sikret det høje deltagerantal til jubilæumsløbet. Deltagerantallet er dog noget lavere end de seneste år, hvilket ifølge løbsledelsen helt sikkert må tilskrives fraværet af et par store skolehold, som formentlig ikke har haft mulighed for at deltage, som følger af forårets skolekonflikt.
Og trods udsigt til byger, foregik såvel optakt som selve løbet i perfekte rammer - dog måtte løbere på de to lange distancer »døje« med krafig vind på ruterne uden for Nibe by.
Sædvanen tro sørgede Mette Jonasson for opvamning inden de tre løbs-starter, og direktør for Team Danmark, Michael Andersen, Brønderslev, introducerede løbet, som han efterfølgende satte i gang, med god assistance fra Nibe Marineforenings kanonlaug.
Vinderne i de tre grupper blev:
5 kilometer: Lasse Rasmussen,
Teamhakket: 17:23 min.
10,3 kilometer: Jeppe Gaarde
Aalborg Atletik Motion:37:03 min.
Halvmaraton: Thomas Søndergaard
Aalborg Øst Road Runners: 1t.19:30 min.
Onsdag i næste uge kan du læse mere og se flere billeder fra Sildeløbet 2013










