En flok glade cykel-entusiaster i Nibe Alternative Bicykelklub står lørdag igen bag den årlige cykel-Event for skolebørn mellem 7 år og syvende klasse – SIKKER7, populært kaldet »fra syv til syvende«.

Cyklisterne får ved arrangementet tjekket cyklen.

På en lukket rute, får de små cyklister mulighed for at vise deres færdigheder på cykel, efter de har gennemgået et cykeltjek og en kort teoriundervisning.

– Sikker7 er et alvorligt ment indslag i bestræbelserne på at gøre de mindste trafikanter:  skolebørnene på vej til og fra skole, idræt, leg m.m., mere trafikvante. Vi gør det med et glimt i øjet, og indslaget bliver krydret med forskellige indslag som bl.a. forældreparkering, samt en helt ny cykel til deltageren med færrest fejl, udtaler pressechef for Sikker7, Torben Jakobsen. Rådmand Tina French Nielsen åbner Sikker7 dagen lørdag formiddag.