På weekendens udstilling i Nibe er det her Mogens Andreasen med en Dansk Tumling due, som fik 97 points, Betina Jappe med en hollænder kanin, der opnåede 94,5 points, og Finn Jensen med sin Australaps, der fik 97 points.

Weekendens tredobbelte udstilling af hobbydyr – duer, høns og kaniner – i Nibe Idræts- & KulturCenter blev netop den succes, som arrangørerne havde håbet på ved at slå flere udstillingskategorier sammen.

– Det er for tiden højsæson med udstilling af specielt hønsefugle, og Nibe er en af flere udstillinger vi deltager på op til otte høns eller kokke, siger Finn Jensen, Øster Hornum Trant. Han blev i weekenden Vesthimmerlands mester med samlet fem høns, deraf én Australaps, der fik højest opnåelige 97 points.

– Hemmeligheden er nok, at vore høns går ude, de skraber og hygger sig i foldene, hvor de går familievis, siger en stolf Finn Jensen, der tillægger sin kone Anna en stor del af æren.