HÅNDBOLD – Herrer Serie 2           

V. Hassing - RIF: 26 - 25 (10-16)

Målscorer: Jacob Thrysøe Ottosen 8mål, Mogens Pedersen 5 mål, Henrik Dalager og Morten 4 mål, Jan Møldrup 2 mål, Thomas Andersen og Henrik Batsberg begge 1 mål.

Spillerne fra RIF skulle følge op på sidste rundes sejr over Terndrup på udebane mod hjemmeholdet V. Hassing.

RIF-spillerne åbnede første halvleg meget stærkt. Forsvaret og målmand Jesper Olesen fungerede som en mur, der ikke bekom hjemmeholdets spillere vel. I angrebet spillede holdet med stor tålmodighed, og formåede at ligge det rette pres. Dette krydret med en storskydende Jacob Thrysøe Ottosen var den direkte årsag til, at RIF-holdet kunne gå til pause i teten med cifrene 10-16.

Anden halvleg var den direkte modsætning til den første, set med ”RIF-briller”. V. Hassing havde taget konsekvensen af Jacob Thrysøe Ottosens mange mål, og havde valgt at mandsopdække ham. Dette gav uro i RIF-spillet, og efter blot 10mins spil af andenhalvleg havde hjemmeholdet indhentet udeholdets føring. Herefter fik RIF rettet spillet ind på ny, og de to hold fulgtes af gennem halvlegen. I kampens sidste sekunder faldt afgørelsen. Først blev Jan Møldrups scoring, i kampens sidste sekunder, til alles store forbavselse, dømt for overtrådt af dommerne. Med få sekunder igen kunne V. Hassing, på det efterfølgende hurtige opløb, sætte bolden i mål til slutresultatet; 27-26 i hjemmeholdets favør.