- Fredag, 9. september 2016

I Nibe og omegn er det »avisbudene« fra Nibe Røde Kors, der stod for omdelingen af »Verdens Bedste Nyheder«.
Morgenfriske frivillige fra Røde Kors Nibe kunne fredag uddele juice samt en lille avis med Verdens Bedste Nyheder. Flere arbejdspladser i Nibe har haft besøg, men også Arla i Bislev og ved busstoppestedet i Farstrup blev »Avisbudene« godt modtaget.
De gode og måske overraskende nyheder er: At indsatsen for at hjælpe verdens ekstremt fattige faktisk har skabt markante og varige fremskridt. Årets nyhed er, at verdens lande i fællesskab har vedtaget 17 nye Verdensmål, der skal sætte retning for en bedre fremtid for både os mennesker og den planet vi bor på. Målene handler nemlig om at tackle nogle af klodens største udfordringer, så både nuværende og kommende generationer kan få et bedre liv. FN har med målene besluttet, at vi senest i 2030 skal have gjort en ende på ekstrem fattigdom, have mindsket den globale ulighed og være godt i gang med at bremse klimaforandringerne.
Bag Verdens Bedste Nyheder står i fællesskab de danske udviklingsorganisationer, erhvervs- og mediepartnere, FN og Danida.
I Nibe er det Røde Kors er der er lokal koordinator.









