I dag tirsdag er der i alle lokale kirkesogne orienteringsmøder om det forestående valg til menighedsrådet. På mødet kan der opstilles en eller flere kandidatlister. Hvis der kun opstilles én liste, vil personerne på denne liste være valgt. Opstilles der flere lister, skal der være valg med skriftlig afstemning. Dette valg holdes i givet fald 8. november.

Debatindlæg af:
Jørn Skøtt Andersen, sognepræst
og Jens-Anders Djernes, provst


Fordi nogen er nødt til at bakke op om det sted,
– hvor livet i al dets sårbarhed, udsathed og skrøbelighed tages alvorligt,
– hvor håbet fastholdes, også når det er langt væk,
– hvor det hævdes – igen og igen og uanset, hvad tidens stemmer måtte mene – at alle mennesker er ubetinget lige vigtige.

Fordi nogen er nødt til at bakke op om det sted, hvor livets store øjeblikke markeres, italesættes og synges ud, for at ingen skal være alene med de store glæder eller de store sorger hvor enhver kan henvende sig, uden at det registreres og journalføres, og hvor alt kan siges i fortrolighed, hvor alle er velkomne uanset kirkelige, politiske,
sociale og etniske tilhørsforhold.

Og, ja, og så er det jo også stedet, hvor der værnes om bygninger, der har stået i 800 år, og hvor en kulturarv af endnu højere alder formidles, diskuteres og holdes
i live ... for ikke at glemme pasningen af kirkegårde og sognegårde, det sociale arbejde, koncerterne, undervisningen, foredragene, møderne og samtalerne over kaffeborde. Med mere.

Hvorfor stille op til menighedsrådet?
Derfor!

Læs Nibe Avis' TEMA-sider om valget til menighedsrådene – HER

LÆS: Valget til menighedsrådet afgøres måske tirsdag