Nibes Mads Krogh forcerer Brønderslevs forsvar.

HÅNDBOLD – Herrer, Jyllandsserien

Nibe HK-Brønderslev IF 40-17 (17-8)

Mål for Nibe: Mads Krogh 8, Andreas Bruunsgård 7, Anders Droob 6, Christian Hedegård 5, Rasmus Skoda 4, Magnus Veggerby 3, Frederik Dahl 3, Steffen Foldager 2, Kasper Højgård 2.

Helt naturligt var det en meget tilfreds træner Jan Frank, der kunne efter kampen kunne konstatere en stor-sejr over et af holdene fra den »tunge ende« af rækken, og dét selv om hjemmeholdet kom bagud 3-1 og var på 8-8 efter 13 minutter.

– Derefter skal jeg love for, at der kom gang i drengene, med masser af godt forsvarsspil og godt målmandsspil af Michael Pedersen – og rigtig fart i kontraspillet. Dermed får vi løbet fra dem til halvlegsføring 17-8, konstaterer Jan Frank.

Nibe-drengene fortsatte i 2. halvleg med samme fart, og de blev ved resten af kampen. Rigtig flot at kunne holde gejsten og udstrålingen, selv om vi førte stort. – Det var måske også en trods-reaktion ovenpå det skuffende resultat mod vestbjerg i seneste kamp!

Kampens flotte angrebsspil og forsvarsspil incl. målmanden; kort sagt: Alle spillede en god kamp, specialt fremadrettet godt at se bagspillerne Rasmus Skoda og og Anders Droob – og særligt Mads Krogh kom rigtigt I gang – og sikkert straffekast sat ind af Andreas Brunsgaard. Den unge Christian Hedegård fik også vist, at der poentiale og talent i ham.

– Vi skal nu kigge fremad mod fredagens kamp, som igen star mod Brønderslev. For det kan let blive en helt anderledes kamp, hvis vi ikke er klar fra start igen, lyder det afslutningsvis fra Jan Frank.