- Mandag, 19. september 2016

Maria 6 år, på 28 år gamle Feline, som hun har lånt af Tanja Kiib Jensen. Lisbeth Kiib Jensen trækker.
Der var lagt op til HYGGE da der for 3. år i træk, blev inviteret til Ringridning i Hornum i forbindelse med september markedet.
Ca. 25 ryttere havde valgt at bruge den fantastiske solskins lørdag på at køre en tur til Hornum. Vegger Ringridderlaug havde denne dag to ryttere med, Anette Sahl, som også er arrangør af ringridningen i Hornum, var selv ude i omridning, og fik en flot 3. plads. Maria Guldhammer Jensen fra Suldrup, havde fået øvet sig i at trave - så hun fangede så mange ringe, at det blev til en 3. plads i travrunden. Stolt var hun og hendes medbragte heppekor, da hun på Feline blev kaldt frem igen, og fik præmie for hendes udklædning som engel.
Det var også dagen hvor vi sat navne på de to første kvalificerede til kongeringridningen i 2017 i Vegger, 1. pladsen gik til Dorit Gertsen fra Hanstholm, og 2. pladsen til Lars Hansen fra Team Mølholtvej.
– Som altid var det super hyggeligt at være med til ringridning, rytterne er fantastiske til at »heppe« på hinanden og ikke mindst til at tage sig godt af de små nye ryttere, som lige er begyndt at prøve kræfter med ringridningens svære kunst!, lyder det fra Lisbeth Kiib Jensen, Vegger Ringridderlaug.









