Per Birkkjær fra Gunderstedvej i Nibe opdagede i sidste week-end, da han havde fodret sine duer, at han have tabt sin bilnøgle og nøglen til dueslaget.

Til højre en lykkelig Per Birkkjær med de genfundne nøgle. Til venstre Hanne Sten Hansen med Troja.

Efter forgæves at have ledt overalt efter dem både uden- og indendørs kontaktede han mandag aften DcHs Eftersøgningstjeneste. Det blev hundefører Hanne Sten Hansen fra Nibe Dch han fik fat i og der blev lavet aftale om, at hun ville besøge ham i løbet af ugen med sin labrador Troja.

Troja, der ved Danmarksmesterskaberne i lydighed i september måned i år, fik tildelt den fornemme sporpokal for bedste snudearbejde, viste at pokalen var velfortjent, idet hun på under 20 minutter fandt Per Birkkjærs nøgler og det endda på et andet sted, end der hvor Per Birkkjær troede, han havde tabt dem.

Per Birkkjær var den overbevisning, at der kun kunne være tale om en sti mellem dueslaget og hans hus. Det var Troja ikke enig med ham i, og da hun fik lov til at smutte ind i hans skur, varede det ikke mange sekunder, før hun kunne fremvise hans nøgler bag en duetransportkasse.

Det var en ovenud glad og særdeles forbavset Per Birkkjær, der medtog sine nøgler. Han forstår ikke, hvordan de er havet i skuret, for han er sikker på, at han ikke har været derinde – det må vi lade stå åben – måske er drillenisserne flyttet ind hos ham.