Nibe er endnu et skridt nærmere drømmen om europæiske fodbold i næste sæson, efter en 8-1 sejr over Gug i pokalturneringen.

Kampens første målscorer Nicolai Nielsen, i nærkamp under pokalkampen mod Gug Boldklub.

FODBOLD - POKALKAMP

Nibe (s.3) - Gug (s.2): 8-1 (1-0)

Mål for Nibe: Nicolai Nielsen, Andreas Schunck (4), Emil Lassen, Allan Nielsen (2)

Mandskabet fra Gug Boldklub i serie 2 stillede i kampen op med et reservespækket mandskab, som fik det svært mod en veloplagt hjemmehold. Nibe gik til pausen med 1-0 på et frisparksmål af Nicolai Nielsen.

I starten af anden halvleg scorede Andreas Schunck 3 mål i træk på små 15 minutter og afgjorde reelt kampen. Målet til 4-0 var en ren perle, hvor Andreas afdriblede sin direkte modstander, og med et flot lob udplacerede en måbende målmand.
Emil Lassen scorede til 5-0 på et flot raid på højre kanten, inden Andreas Schunck kronede en flot indsats med mål til 6-0. Indskiftede Allan Nielsen scorede til både 7-0 og 8-0 inden Gug i overtiden pyntede til 8-1.
Mick Andersen blev belønnet for en flot arbejdsindsats med fighterpokalen.