Efter generalforsamlingen har bestyrelsen i Frejlev Borgerforening afholdt møde. Her konstituerede bestyrelsen sig, og som ny formand blev valgt Palle Bøje Pedersen. Resten af bestyrelsen blev genvalgt til deres poster.

Palle Bøje Pedersen er ny formand for Frejlev Borgerforening og foreningens medlem i Frejlev Samråd.

Valget af ny formand blev nødvendigt da Rita Rasmussen og Birgit Andersen valgte at træde ud af bestyrelsen ved generalforsamlingen. Bestyrelsen takker begge for deres store indsats i bestyrelsen i gennem mange år, siger Palle Bøje Pedersen.
Under evalueringen af 80’er festen den i marts, konstaterede bestyrelsen at det var en kæmpe succes, og at der kun var ganske få ting som skal justeres hvis der skal holdes en tilsvarende fest til næste år. Her vil man tage hånd om datoen, så den ikke falder sammen med Sønderholm revyen, da flere fra Sønderholm som har udtrykt ønske om at de meget gerne ville deltage, men ikke kunne pga. sammenfald af datoer
Bestyrelsen valgte også ny repræsentant til Frejlev samråd, og her blev Palle Bøje Pedersen også valgt.
Den øvrige bestyrelse i Frejlev Borgerforening består af Mads Sølver Pedersen, Lars Engemand, Mette Førby Pedersen, Thorkild Marcussen, Ketty Jensen, Niels Jørn Andersen og Lisbeth Hjulmand.