- Lørdag, 2. januar 2010

Det store juletræ på Torvet i Nibe er i nytåret blevet fældet for 2. gang denne vinter.

Fældningen er regulært sket ved at save stammen over, ca. én meter over jorden, i bekvem arbejdshøjde.

Situationen med det væltede juletræ, som mange forbipasserende allerede har oplevet det.
Nytårsaften eller Nytårsnat er det store juletræ på Torvet i Nibe regulært blevet savet ned af ukendte gerningsmænd.
Nok havde det store juletræ på Torvet i Nibe ved nytårstid udtjent sin rolle. Og nok havde byens elektrikere allerede tirsdag afmonteret belysningen og julestjernen. Alligevel syntes ukendte gerningsmænd, at byen skulle have dén nytårsoplevelse at se juletræet ligge ned.
Om der så er lighedspunkter med dén træfældning, som i foråret 2000 fandt sted ved NIBE-hækken på skråningen ved Skalskoven, skal være usagt, men juletræet på Torvet er på samme måde blevet savet ned, og træet ligger nu afsavet i bekvem arbejdshøjde, med en meterhøj stub.
Kære læser: Har du kendskab til små eller større »nytårsløjer«, så send gerne et tip - med eller uden billede - pr. e-mail, til: nibeavis(at)nibeavis.dk
GODT NYTÅR
Redaktionen, Nibe Avis








