- Søndag, 3. oktober 2010

Glade spejderledere var mødt op for at modtage en check til deres arbejde.
Nibe Y's Men's Club kunne igen i år overrække et pænt beløb til de uniformerede korps i Nibe og omegn. Beløbene har spejderne indtjent ved at sælge klubbens annoncelodseddel, der hvert år bliver trykt med annoncer fra erhvervslivet i Nibe og Støvring. Samarbejdet om annoncelodsedlen bliver varetaget både af Nibe og Støvring Y's Men's Clubber.
Klubberne har selv om finanskrisen har spillet ind, opnået de samme resultater som tidligere, til gavn og glæde for dem der bliver støttet af Y's Men's Clubberne. Klubberne vil fortsætte med arbejdet, da man fortsat nyder en stor opbakning fra annoncørerene.
Nibe Y's Men's Club kunne samme aften underholde med et foredrag af lærer Niels Ole Ladefoged fra Hobro, der fortalte om »Tordenkalven« så levende, at man næsten kunne mærke den omtalte mand der vandrede veje og stier tynde, trods sit svære handicap efter en rideulykke på Lundbæk i forrige århundrede, der tog hans arbejdsevne, og resten af livet måtte han leve på nåde og barmhjertelighed fra egnens beboere.









