- Søndag, 21. april 2013
I starten af april spillede Nibe Håndboldklubs U14 drenge finalestævne, i kampen om den nordjyske kredscup.

Nibe Håndboldklubs U14 drenge vandt den nordjyske kredscup.
Nibe HK´s dygtige drenge havde kvalificeret sig til finalen ved at besejre Tårnby, Sæby og Vestbjerg.
Finalen på udebane mod Åbybro var samtidig en revancekamp. Det var nemlig dem vi slog, for at komme i 2. division, fortæller træner Morten Mortensen.
Til dagen var holdet ramt af skader og afbud. Frederik Christoffersen, den normale ihærdige center, boksede samtidig om DM, og han sejrede med en guldmedalje! Andreas Bang og Søren Andersen var ude med skader, men når man er en del af holdet, følger man med til udekampen og ser på fra bænken. Af disse årsager var Niels Vestergaard og Frederik Jensen indkaldt til truppen og godt for dét, for de gjorde det fantastisk godt. De øvrige spillere var ikke helt klar fra start, og holdet fik aldrig rigtig gang i spillet i første halvleg. Men efter en opsang i halvlegen, hvor Nibe var bagud med 9-10, blev der rokeret lidt rundt på pladserne.
Hvor Victor var startet godt i målet, blev han afløst af en flyvende Alexander Mortensen. Hans redninger gav troen tilbage på holdet gjorde, at man kunne indhente og modstå presset fra Åbybro. Casper Rask, Bjarke Hvilsom, Mikkel Sørensen, Emil Friborg, Sebastian Mortensen og sidst Emil Ullits - der faktisk også var skadet til kampen - kæmpede mod både Åbybro-spillerne og en del meget kloge Åbybrotilskuere, fortæller Morten Mortensen.
Generelt var det ikke vores bedste kamp, men at kunne sejre i en kredscup-finale med 19-18, er altså bare dejligt, beretter træneren, og forklarer, at en del af styrken helt sikkert kommer fra en rigtig god tur til Vejle i påsken. Her fik holdet en masse kampe, og en meget flot 3. plads, hvor kun uheldig lodtrækning, holdt Nibe drengene fra finalen. En velfortjent medalje fra kredscup og en mindre pengepræmie skal bruges på en fredag, til hygge og afslutning på en dejlig sæson, slutter træner team’et Kim Rask og Morten Mortensen.










