OPDATERET - med flere billeder. Har man ikke sine »rødder« på plads i forhold til de seneste 100 års udvikling i St. Restrup mellem Frejlev og Sønderholm, er der nu alle muligheder for at studere et lokalsamfunds spændende udvikling, fra starten af 1900 tallet og til i dag.

Redaktionsudvalget bag den nye bog om 100 års udvikling i St. Restrup, samt et bud på hvorfor det fortsat er attraktivt at bo i området. Fra venstre: Karen Lindstrøm, forfatteren Gunnar Jensen og John Ejdrup.

Karen Hansen fra Lokalhistorisk Forening hæftede sig ved, at der i St. Restrup havde været to perioder med højskole: Én med husmandsskolen, der var mest til Folkehøjskolens sangbog, og en socialistisk, der var mest til den røde sangbog!

Der var stuvende fyldt i forsamlingshusets store sal.

Byrådsmedlem Daniel Nyboe Andersen, valgt for Det Radikale Venstre, var pavestolt over at skulle forestå indvielsen af Fremtidens Forsamlingshus i St. Restrup – en traditionel radikal højborg. – Husk det også næste år, når der er kommunalvalg, sagde han med et smil.

Den køretur, et udvalg under Aalborg Amts Udstykningsforening foretog i 1912 fra Frejlev til St. Restrup Herregård, skulle senere vise sig at blive en skelsættende begivenhed, som i dag kan virke ret så dramatisk, men som dengang var et naturligt led i en udvikling, der tog sit udspring i landets nye love.
Udvalgets forhandlinger om at købe den økonomisk nødlidende herregård endte i en handel, hvor godsejeren fik sine 400.000 kr. samt 50 tønder havre, som godtgørelse for herregården og et sæt møbler i herregårdens riddersal, der til sidst blev forhandlingernes kernepunkt, og var ved at forhindre handelen.

Ved en sammenkomst fredag i Forsamlingshuset St. Restrup Friskole gennemgik Gunnar Jensen som forfatter til den bog, som samtidig med markering af 100 året for udstykningen af St. Restrup Herregård og indvielsen af den gennemgribende istandsættelse af den tidligere friskole til et nutidigt og moderne forsamlingshus, var hele årsagen til, at op mod 100 lokale og andre interesserede var mødt op.

Tidl. Skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen holdt under receptionen en tale og forærede Gunnar Jensen sin bog »Brovst som arbejderby«. Gunnar Jensen stammer fra Brovst’s omegn og var i sine unge dage ulveungefører for Arne Sloth Kristoffersen, der i øvrigt har været en innovativ skoleinspektør i  - og nu fortsat er skribent, lokalhistoriker og foredragsholder.

Frode Duus, 2. generation i St. Restrup, fortalte lidt om sin skoletid i Friskolen, hvor alle tre Duus brødre havde været elever, før og under 2. Verdenskrig.

Den nyudgivne bog på i alt 224 sider er blevet til med lokale Gunnar Jensen som forfatter, gennem samarbejde i et redaktionsudvalg bestående af Karen Lindstrøm, John Ejdrup og Gunnar Jensen. Bogen bærer undertitlen »Fra herregårdsmark til lokalsamfund«.

Bogen beretter om den husmands koloni, der i første omgang - og med nye love fra 1909 om husmændenes muligheder for at blive selverhvervende på egne jordlodder - fik udviklingen i gang. Siden blev der oprettet husmandsskole i herregårdens bygninger; en skoleform, der senere blev udbredt til store dele af Danmark, men med modellen fra St. Restrup som udgangspunkt.
Husmandsskolen kom på dette grundlag til at eksistere i omkring et halvt århundrede. Fra midten af 1960’erne begyndte grundlaget at smuldre, og med ansættelsen af Hanne og Kurt Hansen som forstanderpar i 1971, blev der efter forsøg på at fortsætte med andre andre skoleformer, skabt en højskole, på et erklæret samfundskritisk, socialistisk grundlag, og »Den Røde Højskole« var en realitet.

Sidstnævnte højskoleform fik knap 20 år at leve i, og i 1990 gik skolen konkurs. Samtidig blev de fleste af husmandskoloniens funktioner gennem denne periode udtømt, og lokalsamfundet havde ikke længere nogen særlig sammenhængskraft.

Fra 2005 sætter nogle engagerede personer imidlertid nogle processer i gang, med det formål at tilpasse lokalsamfundet til den nye tid. I denne proces spiller deltagelse i Aalborg Kommunes »Fremtidens Forsamlingshus« en afgørende rolle, og de seneste år er der således blevet arbejdet intenst med istandsættelse af den tidligere friskole, der fungerede som sådan fra 1933 til 1976. Den istandsatte friskolebygning blev fredag indviet officielt, med besøg og festtale af byrådsmedlem Daniel Nyboe Andersen (R).

Også andre lokale tiltag fra St. Restrup gennem perioden behandles i den nyudgivne bog, nemlig St. Restrup Jagtforening, St. Restrup Fællesmekanisering, St. Restrup Idrætsforening (RIF), samt lokale forhold under de to verdenskrige.