
- Torsdag, 9. marts 2017
Hos Randi og Finn Sørensen i Djørup har der de seneste tre uger været ekstra stor aktivitet i haven. Flere og flere silkehaler er kommet til, og de udgør et forrygende flot og festligt skue, siger Randi Sørensen til Nibe Avis.
– Silkehalerne har vi ikke set før, og slet ikke i et så stort tal; der er kommet flere og flere til, og senest har der været omkring 20. De æder ikke almindelige fuglefrø, men er særdeles glade for bær og æbler – ja, æblerne samles de tre-fire stykker omkring, og så går det løs med et festmåltid, beretter Randi Sørensen.