- Mandag, 26. oktober 2026
HÅNDBOLD, 3.division, herrer
Løgstør HK – Nibe HK: 23-29 (9-13)
Mål for Nibe: Alexander Holmstrøm 7, Gustav Hess, Alexander Toft og Henrik Jensen alle 4, Frederik Skak og Niklas Overvad begge 3, Torben Møller Jensen og Mads Krogh begge 2 mål.
Nibes træner Mogens Roed fortæller fra kampen:
Søndag eftermiddag var Nibe 3 div herrer en tur i Løgstør, altid et svært sted at spille, og det blev det også i perioder.
– Kampen startede jævnbyrdigt i de første 20 min dog med Nibe i front med 1-2 mål, og efter 20 min var vi foran med 9-8, de sidste 10 min af 1 halvleg trækker vi fra til pausestillingen 9-13 med godt forsvar foran en velspillende Mathias Engholm i målet, som gennem hele kampen stod stærkt, og et angreb godt styret af Mads Krogh.
– Vi holder momentum de første 10 min af 2 halvleg, og stillingen er 19-16 til Nibe, men Løgstør kommer tættere på og er på 21-23 inden vi igen strammer grebet om kampen, i denne periode tager de Gustav Hess væk med en mandsopdækning, men det giver god plads til Henrik Jensen på stregen, som Mads Krogh får spillet fri gang på gang enten til scoring eller så får vi straffe som Alexander Holmstrøm scorer på, og det ender med en sejr på 29-23, en god sejr hvor vi igen står godt i forsvaret, foran vores målvogtere, og et angreb som Mads Krogh styrer rigtig godt.
Næste kamp er på lørdag den 31/10 kl. 15.00 i Nibe, hvor topholdet Aalestrup kommer på besøg. Aalestrup har fået en del unge spillere til denne sæson, og er kommet stærkt fra start med 3 sejre, så der venter os en svær opgave, men med en fyldt Nibe hal på lørdag kan alt ske, siger Mogens Roed, der håber på en godt besat tilskuerbænk på hjemmebanen.
Efter kampen spiller Nibe HK’s Danmarksserie herrer topopgør mod Nordthy, klubbens andethold, som topper puljen med 6 point for 3 kampe. / JS








