Ejdrup Kirke begynder året med en stemningsfuld Nytårskoncert, når den torsdag fyldes med jazzede og soul’ede toner fra Between The Lines – Trio. 

I ‘Between The Lines – Trio’ bliver den lokale sangerinde og sangskriver Line Mortensen (Halkær) akkompagneret af de garvede og forrygende musikere Jakob Mygind (sax) og Carsten Kær Nielsen (piano). Musikken bevæger sig mellem det tekstnære fra singersongwriter-stilen og jazzens kommenterende og legende univers. Sangenes tekster reflekterer ofte over, hvordan vi mennesker forsøger at forstå os selv og vores ageren i verden. Line Mortensens fyldige stemme bruges som et selvstændigt instrument og fylder rummet med et stort spænd i både toneregister og klangfarver. Ejdrup Kirke kommer torsdag til at udgøre en fin ramme for en fin koncert.

Line Mortensen.