Efteråret på Halkær Kro byder på et alsidigt kulturprogram med koncerter, foredrag, fællesspisninger og arrangementer, hvor økologisk mad og gode oplevelser går hånd i hånd.

Programmet spænder bredt - fra spansk aften med Rasmus Dissing & Flamencolegenderne, hvor dansk sangtradition møder flamencoens passion, til foredrag med Lea Korsgaard og Stine Pilgaard. Publikum kan også opleve Nordkraft Big Band, den traditionsrige skotske aften med DAIMH & Ron Jappy Trio samt foredrag med USA- og politisk rådgiver Mads Dalgaard Madsen.

Derudover byder efteråret på Grøn Familiedag, fællesspisning i Folkekøkkenet, sprøde pizzafredage og den populære Halkær Brunch.

På Halkær Kro er ambitionen at skabe rammerne for nærvær og fællesskab, hvor kultur, natur og økologisk gastronomi mødes.