Sent natten til mandag 11. februar kørte en bil i rabatten og derefter ind i et træ på Halkærvej sydvest for Nibe. 

Personbilen havde kørt med meget lav hastighed, hvor føreren alligevel formåede at miste herredømmet og kørte galt. 

Der var ikke glat på daværende tidspunkt. 

Efter personalet fra en ambulance fik set til den 18-årige fører, blev der taget en blodprøve, som hurtigt fik bekræftet, at der var alkohol i blodet på føreren. 

Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. Heldigvis skete der hverken noget med bilen eller med bilisten. 

Kilde: Døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.