Willy Kær er nu klar med de næste udgaver af sommerens guidede busture og byvandringer, som gennemføres i indeværende uge:

ONSDAG: Bustur

Busturen denne uge går mod øst: Vi kører ud af byen mod Binderup og Nørholm. Her fortæller guiden om Nibe skrænten, Nibes navn, Indlandsisen og om møllerne på Fjordstykket.

I Nørholm hører vi om Fattiggården og Nørholm kirke. Vi kører videre mod St. Restrup, hvor vi hører den spændende historie om St. Restrup, - videre mod Troldkirken, Sønderholm kirke, Aalborg Privatbane.

Her efter går turen mod Frendrup Nihøje, hvor der er udstigning og historiefortælling. Vi hører også om Aage V. Jensen.

Turen går herefter videre af Jordemodervej og Klæstrupvej og vi gør holdt ved Huul Mølle, hvor der også er udstigning, en lille gåtur og fortælling.

Vi kører mod Nibe af Hulvejen og hører fortælling om Nibe Bredning og den første kristendom og ser den flotte udsigt.

 

TORSDAG: Gåtur

Mødested: Foran Nibe Apotek ved Guldgåsen.

Guidenfortæller historier om apoteker Annæus Nielsen, Tyvedalen, Guldgåsen, Asger Jørn og Det sekskantede hus.

Herefter går vi mod Brænderigården, historien om Nibes Brænderier - der har været to - starten på Nibe Avis, Den Jyske Banks skandale og fotograf Frederikke Fiederspiel samt huset med de 17 kakkelovne. 

Videre af Priorgade og Naboløs til Nibe kilde og Brandværnsmuseet i Kildegade.

Herefter går vi af Vestergade mod IPA og hører historien der og om Byfogedens gård.

Læs her om de guidede ture i denne og kommende uge.