Straks fra morgenstunden var en del vælgere mødt på valgstedet i Nibe Idræts- & KulturCenter, hvor valgstedets formand Martin Nielsen sammen med det valgtekniske personale orienterede valgstyrere og tilforordnede vælgere om de procedurer, der skal overholdes i løbet af den 12 timer lange valgdag.

Opstarten i Nibe blev lidt for stille
I forbindelse med valgstedets åbning fik Helga Gulisano sammen med Martin Nielsen æren af at kontrollere de mange valgurner, som stemmesedlerne efter afstemningen skal lægges i; det er vigtigt, at urnerne er helt tomme før de tages i brug, hedder det i valgloven.

De første omkring 100 vælgere var mødt ipå valgstedet i Nibe inden for det første kvarter. Her serviceres én af de første af Asger M. Kristensen og Erik Hovesen.

Vælgerne ikke lukket rettidigt ind
Efter valgets åbning fik Nibe Avis henvendelse fra flere vælgere om, at man først lige efter valgstedets åbning kl. 8.00 blev lukket ind i valglokalet, og her var ovennævnte procedure forbi. Det er normalt, at det eftersyn, som en vælger foretager inden afstemningen, også overværes af andre vælgere, siger valgloven. Endvidere blev der ikke ringet med den  obligatiske klokke, lød beskeden fra vælgerne.

Kø ved åbning af valgstedet i Frejlev
Traditionen tro er det ved valgstedets åbning i Frejlevhallen valgstedets formand – atter i år Mads Sølver Pedersen – der kalder vælgerne ind. Det sker ved klokkeringning, hvorefter køen ved valgbordene kun vokser.

Mads Sølver Pedersen, der er formand for valgstedet i Frejlevhallen, ringer her valgdagen ind.
Michael Brunø-Sørensenvar første vælger til at afgive sin stemme på valgstedet i Frejlevhallen.