- Onsdag, 16. august 2023
Forslag om lukning af otte folkeskoler i Aalborg Kommune er afløst af andre besparelser.
Aalborg Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg holdt tirsdag møde i Nibe, og hvor udvalgets forslag til besparelser på det kommunale budget for 2024 og årene derefter var på dagsordenen. Herunder forslag om lukning af otte folkeskoler, deraf de lokale skoler i Sebber, Bislev og Nørholm.
Udvalget valgte at tage forslaget om skolelukninger af bordet, og i stedet foreslåes en række besparelser, som her er nævnt nedenfor, og som for Bislev Skole og Sebber Skole betyder, at der indføres fælles ledelse af skolerne sammen med hhv. Nibe Skole og Farstrup Skole, der er disse skolers overbygningsskole.
Af de forslag fra de oprindelige besparelser, der er fastholdt, er reduktion i daginstitutioners åbningstid på en time ugentligt.
Fra udvalgets seneste møde er der således besluttet, idet disse forslag udgør den årlige besparelse på 33,1 mio. kr.:
De foreslåede 8 skolelukninger udgår
l Der indføres fælles ledelse mellem de 4 mindste skoler og overbygningsskolerne tilsvarende modellen for Gistrup Skole og afd. Fjellerad, hvilket giver en besparelse på 2,4 mio. kr. årligt (1,0 mio. kr. i 2024)
l Der laves en besparelse på skolernes grundtildeling til forebyggelse og trivsel og socialt udsatte elever på 13,7 mio. kr. årligt (5,0 mio. kr. i 2024)
l Der laves en besparelse på klasseoptimering svarende til 2 klasser færre årligt på skolerne (0,6 mio. kr. i 2024, herefter 1,4 mio. kr. årligt)
l Minimumtildelingen for skoler med under 42 elever fjernes, hvilket giver en besparelse på 0,5 mio. kr. årligt (0,2 mio. kr. i 2024)
l Grænsen for samlæsning af klasser løftes, så der skal samlæses på skoler med mindre end 13 elever i gennemsnit i klasserne. Det giver en årlig besparelse på 3,0 mio. kr. (1,3 mio. kr. i 2024)
l Ressourcetildelingsmodellen ændres således at det gennemsnitlige undervisningstimetal øges i et omfang, som svarer til en besparelse på årligt 10,0 mio. kr. (2,1 mio. kr. i 2024)
l Besparelsen på sociale normeringer (på dagtilbudsområdet) ændres fra 2,4 mio. kr. til 7,0 mio. kr. årligt
l Endelig laves der et løft af teknisk service på daginstitutionerne på 2,5 mio. kr. årligt.
Børne- og Undervisningsudvalgets oprindelige forslag til besparelser så sådan ud ved mødet 22. juni:










