- Onsdag, 6. november 2024
Efterårets udgave af Erhvervsmagasinet Nibe blev i slutningen af oktober udsendt sammen med Nibe Avis.
Erhvervsmagasinet - Nibe er et nært samarbejde mellem Nibe Erhvervsråd og Nibe Avis, og magasinets opgave er at afspejle det lokale erhvervsliv i Nibe-området, og samtidig give et indblik i andre aspekter af erhvervslivet og det organisatoriske »liv« i Aalborg Kommune, som lokale virksomheder og læserne i Nibe-området kan have glæde af.
I seneste udgave er lokale landbrugsvirksomheder besøgt, og magasinet indeholder flere spændende artikler om landbrugets udvikling – lokalt.
Hertil kommer, at lokale virksomheder mv. kan drage nytte af at lade sig profilere via annoncer i magasinet, der ud over at være en fysisk del af Nibe Avis, også distribueres til eksterne læsere, her iblandt erhvervsorganisationerne, der dækker den samlede Aalborg Kommune samt erhvervskontoret i Aalborg, BusinessAalborg, medlemmer af Aalborg Byråd mfl. Dette sker dels ved fysisk placering af de trykte magasiner, dels ved udsendelse af nyhedsmails og dels ved links fra forskellige hjemmesider og sociale medier.