Den 4. maj fejres budskabet om Danmarks Befrielse i 1945 med lys i vinduerne, og i år er det 80 år siden befrielsesbudskabet lød i radioen.  

For nogle er det en aften, som man mindes med et tilbageblik, men efterhånden som årene går, er det for endnu flere en aften der markeres med lys i vinduerne med tanker tilbage til familiemedlemmer som kæmpede under krigen eller på anden vis oplevede krigen på nært hold, - eller i det hele taget for at fejre at Danmark blev fri af den tyske besættelsesmagt.

I år falder datoen på en søndag, og i den forbindelse har Nibe - Vokslev Menighedsråd arrangeret Alsang i Nibe Kirke, hvor man kan mindes i kirken og hvor levende lys og sange der markerer dagen vil danne rammen og medvirke til at bringe lys og håb.

Der er tale om et ekstra arrangement denne søndag, den sædvanlige gudstjeneste finder sted som planlagt om formiddagen. / HBS