- Onsdag, 24. september 2025
I industriområdet Skalhuse uden for Nibe ligger en vinhandler, som ikke er kendt af særligt mange.
Det bliver der nu mulighed for at lave om på, når virksomheden Nova Wine fejrer sit 10-års jubilæum med et par dages lagersalg, som det fremgår af annoncen i denne avis. Se annoncen HER
Iværksættere med fælles personlige interesser etablerede deres eget firma
Nova Wine opstod som en slags aflægger af en anden virksomhed i området; nemlig Nova Nordic, som leverer en bred palet af produkter til skoler og institutioner.
Grundlæggeren af Nova Nordic, Peter Sloth, og en af hans medarbejdere, Erik Pedersen, fandt ud af, at de har en fælles interesse for god vin. Når en af dem fandt noget lækker vin, blev der købt nogle flasker til fælles nydelse.
På ferierejser rundt omkring i verden stiftede de bekendtskab med flere dejlige vine, og gradvist kom indkøbene til at overstige den kendte grænse ”til eget brug”. Så selv om hverken Peter eller Erik havde nogen formel vin-uddannelse, grundlagde de firmaet i 2015, og indgik et samarbejde med deres første leverandør ”Bodegas Calvente” i regionen Andalusien i det sydlige Spanien.
”Bodegas Calvente” var bl.a. leverandør til den verdenskendte, 3-stjernede Michelin-restaurant El Bulli i Spanien, så kvaliteten på vinene fra Calvente er i absolut top.
Topkvalitet fra mere ukendte vinområder
Nova Wine hjemtager kun vine af absolut topkvalitet, hvilket bedømmes af deres eget smagepanel. Man ønsker at kende både producenterne og deres vine, så derfor foretrækkes det at samarbejde med familiedrevne vingårde. På den måde opnås der også kendskab til vinens historie og til de mennesker, der laver den.
Nova Wine har det godt med at gøre noget, som andre ikke gør. Derfor leder de efter vinområder, som ikke er kendt af så mange. Så kan kunderne få spændende smagsoplevelser fra områder som for eksempel Mexico, Østrig, Luxembourg og Andalusien. Men de mere almindeligt kendte vinområder som Provence, Bourgogne og Californien findes også i sortimentet, som nu rummer mere end 50 forskellige vine.
Nibe Avis spurgte Erik Pedersen, om der er nye vinområder på vej ind i sortimentet, og svaret var: - Ja, vi er konstant på udkig, og der er også konkrete planer på tegnebrættet. Men jeg siger ikke, hvem det er!
Vinene er klar, og dørene åbnes
Nova Wine er primært en webshop, men da der nu er 10-års jubilæum, inviterer de til et stort vin-lagersalg, hvor kunderne kan komme på besøg og gøre et kup blandt masser af fantastiske vine.
Som et specielt trækplaster har de fundet deres allerførste vine - Castillejos og Guindalera fra Calvente – frem, og til lagersalget kan de købes til samme pris, som de havde i 2015!
Webshoppen er som bekendt altid åben, men efter lagersalget vil det også være muligt at aflægge besøg hos Nova Wine for at købe vin. Det kan ske efter nærmere aftale via telefon eller SMS.
/FH










