- Torsdag, 16. april 2026
Et samlet Aalborg Byråd med ledende medarbejdere fra administrationen stod onsdag morgen i sidste uge af bussen ved Skomagertorvet i Nibe.
Her gav Peter Libak – medlem af Aalborg Erhvervsråd og næstformand i Nibe Erhvervsråd – en grundig ori-entering om udviklingen i Nibe, og hvordan Nibe Erhvervsråd ser på den fremtidige udvikling for Nibe. I næste uges udgave af Nibe Avis medfølger ”Erhvervsmagasinet Nibe”, og her uddyber redaktionen indhol-det af dette indlæg.
Efterfølgende gav den relativt for nyligt ansatte Erhvervsdirektør i Business Aalborg, Martin Hoxer, og stads-arkitekt Jens Rex et tilsvarende kort indlæg om Erhvervslivets muligheder og om Nibes udviklingsmulighe-der i forhold til Aalborg Kommune.

Byrådet beså Nibe by og havn
Gennem en guidet byvandring fra Skomagertorvet gennem Nibes gamle bydel, gennem centrale områder med muligheder for byomdannelse, gik turen til Nibe Havn, hvor stadsarkitekt Jens Rex fortalte byrådsmed-lemmerne om sit syn på Nibe og de muligheder for udvikling, der tegner sig for byen – som én af flere byer i Aalborg Kommune med prædikatet ”vækstby”.
Videre mod vest og syd
Efter en kort kaffepause i Nibe drog byrådsmedlemmerne mv. videre mod Halkær, hvor der var besøg på Halkær Møller og på Halkær Kro.
Turen gik så videre til Vokslev, hvor der var besøg på ”Vokseværket”, hvorefter turen gik til Frejlev med be-søg på Aktivitetscenter Kastanjegården.
Dagens sidste mål var Fritidscenter Højvang og forsorgshjemmet ”Svenstrupgård” – begge dele i Svenstrup. / JS










