
- Tirsdag, 12. juli 2022
Rasmus Riise Simonsen, Sønderholm, har gennem de seneste år været yderst toneangivende i BMX-verdenen.
Det både når det gælder nationale som internationale stævner. Han har gennem de seneste måneder haft både Europa- mesterskaberne og Verdensmesterskaberne som sit helt store fokuspunkt.
I weekenden gjaldt det Europamesterskaberne i aldersgruppen: »Drenge 15 år«, som blev afviklet i den belgiske by Dessel. Her var 96 kørere kvalificeret i aldersgruppen, sammen med den lokale BMX-entusiast; Rasmus Riise Simonsen, som for første gang i karrieren skulle stille til start i et Europamesterskab .
Rasmus Riise Simonsen startede Europamesterskaberne yderst stærkt. Han kørte sig gennem de tre indledende heat med tre førstepladser til følge. Det kunne ikke gøres bedre!
Mesterskabernes resterende heats var udskillelses-heats, hvor de fire bedste af otte kører i hver heat, skulle gennem nåleøjet for at bane sig vej til finalen.
Rasmus kørte sig sikkert gennem både ottendedelsfinalen, kvartfinalen og semifinalen med tre tredjepladser. Det resulterede sig i, at Rasmus Riise Simonsen kvalificerede sig til finalen; hvilken bedrift af den unge BMX-kører i sin karrieres første Europamesterskab.
Finale-heatets otte kørere bestod af kørere fra: Storbritannien, Schweitz, Letland samt to kørere fra hhv Frankrig og Holland samt Rasmus Riise Simonsen. Finalen var rigtig tæt, hvor Rasmus kom rigtigt godt ud af gaten, hvilket gav ham en godt position fra finaleløbets start, og med ind i første sving på en andenplads. Rasmus holdt sin position gennem finalen, og kørte meget klogt og modent. Midtvejs i finalen var der et stort styrt med fire implicerede ryttere, men Rasmus gik fri af dette styrt.
Som finalen nærmede sig sin afslutning, var Rasmus ganske tæt på den førende kører; Clément Rochrerieux (Frankrig), og det var kun få centimeter, der adskilte dem, da de passerede målstregen i franskmandens favør, men det blev til en utrolig flot sølvmedalje til den lokale BMX-kører fra Sønderholm.
Rasmus Riise Simonsen udtaler efter Europamesterskaberne en god tilfredshed med resultatet, da han inden mesterskaberne havde haft en finaleplads, som sit personlige håb, men at nå hele vejen til podiet var mere end hvad han havde turde håbet på.
Næste store BMX-løb for Rasmus Riise Simonsen, er, Verdensmesterskaberne om knap 14 dage i Franske Nantes.
