Fredag morgen lige efter kl. 07.00 skete der et materielt færdselsuheld på Ny Nibevej mellem Frejlev og Skalborg.

Et køretøj, der var på vej i retning mod Nibe kørte ifølge et vidne slingrende. På et tidspunkt slingrede køretøjet så meget, at det kom over i modsatte vognbane. Her måtte en anden bilist foretage en kraftig undvigemanøvre og kørte dermed i grøften. Der skete ingen personskade.

Kilde: Døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.