- Fredag, 4. december 2020
Aalborg Kommunes Skoleforvaltning har døbt kalenderåret 2020 »vægelsens År« blandt sine mange folkeskoler.
For at markere dette har de sendt to bevægelsesstafetter i omløb blandt kommunens skoler, hvor hver stafet skal bevæges så meget som muligt én uge ad gangen på hver skole. I uge 48 var bevægelsesdepechen på Nørholm Skole, som gennem ugen har bevæget denne fra tidlig morgen, på skolen, til skolen er lukket sent om eftermiddagen.
Fredag var turen så kommet til at give bevægelsesdepechen videre til næste skole i rækken; Frejlev Skole. Særligt for disse overdragelser, er, at bevægelsesdepechen kun må transporteres med muskelkraft, og man derfor ikke kan ty til et alternativt hjælpemiddel som fx bil eller bus.
10 elever fra Nørholm Skole havde derfor besluttet sig for at ride vejen til Frejlev Skole med bevægelsesdepechen. I smukt solskinsvej fredag formiddag begav de sig afsted, og inden de nåede frem til Frejlev Skole, havde både TV2 Nord og radioens DR P4 gjort dem følgeskab. Der var en god historie i denne alternative transportform, men også i selve budskabet for »Bevægelsens År« som eleverne flot satte deres ord på – både til TV og radio. Da de ankom til Frejlev Skole stod Frejlev skoles 8. klasser klar til at modtage bevægelsesdepechen som de skal bevæge så meget som muligt inden de på fredag cykler ud med den til den næste skole i rækken; Højvangskolen i Svenstrup.