- Mandag, 11. august 2025
FODBOLD: Jyllandsserie 2
Farsø/Ullits IK - St. Restrup IF: 2-0 (1-0)
St. Restrup IF indledte lørdag eftermiddag efterårssæsonen anno 2025 med en udebanekamp mod oprykkerne fra Farsø/Ullits IK. Værterne havde i midtugen taget en skalp, da de i ”pokalturneringen” havde ekspederet danmarksserieholdet fra Nørresundby FB ud med en 4-3 sejr. St. Restrup IF havde ”varmet op til sæsonen” med et uafgjort 1-1-resultat mod danmarksserieholdet fra Aalborg Freja. Så det var to hold, der umiddelbart var godt sporet ind på sæsonen.
St. Restrup IF har op til sæsonen fået to nye trænere; Tommi Fabricius og assistenten Søren Astrup samt enkelte nye spillere, hvor der til opgøret blev givet debut til Mads Wittrup Leth.
Det var hjemmeholdet fra Farsø/Ullits IK, der indledte opgøret bedst. De lagde et højt pres på St. Restrup IF-holdet, som i første omgang gav dem overtaget. Dette kombineret med en stærk midterakse gjorde, at spillerne fra St. Restrup IF måtte tage et lavere udgangspunkt end først planlagt. Trods overtaget til hjemmeholdet var St. Restrup IF bestemt ikke uden målchancer, men det var lige den sidste skarphed i ”den sidste aflevering” eller afslutning, der manglede det fornødne før det for alvor blev målfarligt. I de sidste minutter af kampens første halvleg var det hjemmeholdet, der kunne bringe sig i front med 1-0 efter en standartsituation. Dette var også stillingen ved pausen.
Det nye trænerteam fik i pausen korrigeret lidt i St. Restrup IF udgangsformation i håbet om, at holdet kunne tage bestik af Farsø/Ullits IK’s tilgang med at lade størstedelen af deres spil gå ind over midten af banen. Dette lykkedes i det store hele, men en personlig fejl i det 70. spilminut, som hjemmeholdet straffede prompte, med en scoring til 2-0, gjorde det ekstra svært for de rødblusede spillere fra St. Restrup IF. Trods nede med to mål forsøgte St. Restrup IF at kæmpe sig tilbage i opgøret, men dertil afgav Farsø/Ullits IK ikke de store muligheder, og så sluttede sæsonens første kamp med et 2-0-nederlag til St. Restrup IF i sæsonens første kamp.















