- Mandag, 17. august 2026
FODBOLD, Herrer senior: Serie 1
Kristrup B - St. Restrup IF 0-3
Målscorere: Patrick Lindberg (1-0 og 3-0), Mikkel Kristensen (2-0)
Efter nederlaget i sidste uges sæsonåbning rejste St. Restrup IF sig fredag med en sikker 3-0-sejr på udebane mod Kristrup B.
RIF kom godt fra start og var stærke i det høje pres, som flere gange gav gode bolderobringer og store chancer. Efter 10 minutter gav det pote, da Patrick Lindberg bragte RIF foran 1-0.
St. Restrup fortsatte med at have godt fat i kampen, mens Kristrup B havde svært ved at spille sig frem til de store muligheder. Kort efter pausen, efter 51 minutter, udbyggede Mikkel Kristensen føringen til 2-0.
RIF fortsatte med at skabe chancer og kunne sagtens have lukket kampen tidligere. Det tredje mål kom dog først efter 87 minutter, hvor Patrick Lindberg scorede sit andet mål og cementerede 3-0-sejren.
En stærk holdpræstation fra St. Restrup, som stod solidt defensivt, var farlige i presset og skabte chancer nok til en fortjent sejr.









