Bob Dylan sagde om Johnny Cash: »Han var som Nordstjernen – du kunne styre dit skib efter ham«.

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm & band leverer »Cash i kirken«. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner. 

Siden 2008 har sangeren Karsten Holm og pianisten Christian Spillemose turneret land og rige rundt med ”Elvis i kirken”. Konceptet er en stor succes, og nu er Karsten Holm aktuel med et koncertforedrag med en anden gigant i den amerikanske populærmusik: Johnny Cash. Nu er turen kommet til Nibe Kirke.

Koncerten finder sted søndag kl. 16.00 i Nibe Kirke.