Nibe Handelsforening, Nibe Håndboldklub, Nibe Boldklub og Aalborg Kommune i samarbejde om julebelysningen i Nibes centrale bymidte.

De kan meget andet end at spille fodbold, de spillere i Nibe Boldklubs seniortrup.

I lørdags gjaldt det så op- hængning og montering af granguirlander og belysningsdele til den flotte julebelysning i Nibe centrum, hvor en lille trup af frivillige i et par arbejdshold tog turen med trailer og lift rundt i bymidten for at montere de mange

guirlander og lyskæder.

Forud for dette arbejde havde frivillige fra Nibe Håndboldklub placeret master, hvor det ikke er muligt at montere på bygninger, og efterfølgende sørger elektrikere fra Grønborg El for den korrekte og faglige montering af el-delen.

Det er Nibe Handelsforening, der afholder omkostningerne, mens Aalborg Kommune betaler elforbruget.

 

Lars Loft Nedergaard og Emil Lassen – her i færd med at montere guirlander i Skomagergade.