250 stykker fjerkræ samt racekaniner og kælekaniner under samme tag. 

Lørdag og søndag afholder Nibe Racedueklub, Vesthimmerlands Fjerkræklub og Vesthimmerlands Kaninavlsforening fælles udstilling i Nibe Idræts- & KulturCenter.

På udstillingen deltager lokale hobby-foreninger med stande, hvor de viser, hvad de står for, ligesom der bliver demonstreret kreative indslag.  

Der udstilles 102 Raceduer i ikke færre end 15 forskellige racer, i mindst 35 forskellige varianter, og der er udstillet ca. 105 stykker fjerkræ fordelt på 5 ænder, og 100 høns.  

Samtidig er der udstillet ca. 62 kaniner i 8 forskellige racer, forklarer Niels Kr. Hæsum Pedersen fra arrangørgruppen. 

Alle dyr vil lørdag formiddag blive bedømt af dommere, som bedømmer en standard, der er fastsat i Europa. Disse dommere er uddannet til at bedømme og følger hvert år et eller flere efteruddannelser kurser. Der er samtidig enkelte af disse dommere der bedømmer dyr i hele Europa.   

Kaninhop er nyhed!
Søndag vil der som en særlig nyhed være arrangeret en dyst i kaninhop.