Turistforeningen for Nibe og Omegn er primus motor på årets udgivelse af den lokale turistbrochure Nibe Guide, som siden midten af 1980’erne har repræsenteret de lokale besøgs lokaliteter og kombineret dette med det lokale turisterhverv. 

De seneste uger har  turistforeningens formand Willy Kær og Nibe Avis lagt et stort engagement i at skabe den nye brochure, som i år er på rekordagtige 48 sider. Brochuren udgives på tryk i 5000 eksemplarer og kan endvidere findes på bl.a. Nibe Avis’ hjemmeside og på nibe.dk

Den nye Nibe Guide kan i trykt form fåes hos mange af de lokale erhvervsdrivende, og kan også læses her:
NIBE GUIDE 2019-2020