»Alle læser«-konkurrence og eReolen Go har sat gang i den digitale læsning på Aalborg Kommunes skoler.

Skoleeleverne læste rekordmange bøger i årets første kvartal.

En torsdag formiddag sidst i marts sidder Trine, Tobias og Maria fra 6. klasse i en hyggelig sofakrog på Nibe Skole - fordybet i hver deres e-bog. Maria med høretelefoner i ørerne, i gang med en lydbog, Trine er lige blevet færdig med at læse en bog om hunde, mens Tobias læser om håndboldstjernen Mikkel Hansen:

– Jeg læser en del bøger om håndbold og dyr, men jeg hopper også nogle gange på en krimi som lydbog - så føles det næsten, som at være med i handlingen selv. Det gode ved eReolen Go er at det er let at vælge forskellige emner, fortæller Tobias Laulund Hansen og bliver suppleret af Maria Hansen

– Jeg bruger den meget derhjemme også, blandt andet til frilæsning i engelsk. Det er så let bare at trykke lån og så er det smart at bogen jo afleverer sig selv, når låneperioden udløber, forklarer Maria Hansen.

Læs hele artiklen i den trykte udgave af Nibe Avis, som udkommer onsdag.

Du kan også læse artiklen i Nibe Avis online:
http://www.e-pages.dk/nibeavis/740734489/5