Elever fra 5. klasse på Nibe Skole har den seneste tid arbejdet med at tegne små plakater ud fra temaet »kræft«, der som bekendt er hoved-temaet for den lokale »Stafet for Livet« i Nibe.

De mange plakater - 45 i alt - er udstillet, bl.a i Stafet for Livet Nibe's POP-UP butik i Skomagergade (tidl. »Mundgodt«) og i en række andre forretninger.

John Borg, der er formand for Stafet for Livet Nibe, siger i den anledning:

På vegne af Stafet For Livet Nibe vil jeg gerne sige mange tak for de flotte plakater, som I alle har lavet.

Plakaterne vil i den kommende periode blive udstiller rundt omkring i byen, så rigtig mange får chancen for at se de flotte og kreative resultater.
En dommerkomité får senere den svære opgave at udvælge nogle vinderplakater, men jeg vil allerede nu kalde jer alle for vindere med den energi og kreativitet I har lagt i opgaven.

Det er vi i styregruppen for stafetten glade og taknemlige for.

Når der er Stafet for Livet den 7. og 8. september, udstilles plakaterne i anlægget så alle vores deltagere kan se dem.

Søndag den 8. september kl. ca. 11.00 fortæller vi fra scenen, hvem dommerkomiteen har peget på.

Se her de mange plakater:

image00001
image00020
image00021
image00022
image00023
image00024
image00025
image00026
image00027
image00028