- fredag, 7. maj 2021
Da en bilist kom kørende ad Aalborgvej i Nibe torsdag den 6. maj om natten, standsede politiet ham til kontrol og instruerede ham – af rutinemæssige årsager – i at deltage i en alkometertest.
Desværre for bilisten gav testen udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. En blodprøve blev senere udtaget på skadestuen som bevismateriale i sagen.
Sådan hjælper du os med at stoppe spritkørsel:
Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere om spirituskørsel på sikkertrafik.dk
KILDE: Døgnrapporten fra Nordjyllands Politi