EM-slutrunden i fodbold står for døren, og det markerer DBU og EURO 2020 med at sende et mobilt EM-museum på Danmarksturné, hvor man kan genopleve det danske fodboldlandsholds EM-historie.

På museet kan man se små film, billeder og det ikoniske EM-trofæ, UEFA gav Danmark efter triumfen i Sverige i 1992, samt trøjer, handsker og andre historiske elementer fra ’sommeren, vi aldrig glemmer’ og andre slutrunder. Det bringer danskerne endnu tættere på EM og kan vise, hvordan fodbolden gennem tiden har samlet os som nation.

Nibes butikker klar til mere lokal handel
Efter måneder med skrappe restriktioner i hele vort samfund, kan vi nu i lidt højere grad mødes og være sammen om nogle få events.

Et sådant er det, når Dansk Boldspil Union i den kommende uge lægger vejen forbi Nibe med udstillingen »Legends Tour«.

Nibe Handelsforening er med-arrangør, og sammen med Nibe Boldklub lægger vi kræfter i at give Nibe-forretningernes kunder en oplevelse – og samtidig lægge handelen i de lokale butikker. 

Lidt fodbold-sjov på Torvet skal der til, forud for Danmarks EM-historie i fodbold kommer til Nibe. Her er det Krisian Monberg (home), Jacob Julin (Julins Café Bedste, Rene Kiil (Kiil Wine) og Franz Trikker (Nibe Boldklub), der tester såvel EM-boldene og EM-holdets trøje.

Det mobile EM-museum er åbent på Torvet i Nibe torsdag d. 20. maj kl. 13-18, fredag d. 21. maj kl. 13-18 og lørdag d. 22. maj kl. 10-15.

LÆS NIBE AVIS: https://www.e-pages.dk/nibeavis/740734624/6

Interiør fra udstillingen, der mandag åbnede i Hillerød. Bemærk EM-pokalen.