Dette års Stafet for Livet kom godt i gang; alt er klappet planmæssigt, og deltagerne tager fra, når det gælder antal runder på den udlagte rute.

Præcis klokken 12.00 lørdag talte stafettens formand, Birgitte Bergmann Kristensen ned og sendte stafettens mange gulklædte fightere afsted på den første runde.

Forud var gået en indledning, hvor søstrene Lene Purkær Stefansen og Dorte Fisker fortalte om deres projekt med moderens 80 digte, som nu, efter hendes død, er udgivet og sælges til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Søstrene fortalte følelsesladet om de oplevelser, de har haft med projektet, efter de fandt de mange digte, efter moderen tabte kampen mod kræften i juni måned i år.

Caroline fra Loop i Nibe stod derefter for en kort opvarmning af fightere og andre deltagere, hvorefter fightere og dernæst stafettens deltagere blev sendt afsted.

Søstrene Lene Purkær Stefansen og Dorte Fisker fortalte om deres projekt med moderens digte, som nu er udgivet i bogform og kan købes.

Lørdag eftermiddag gik derefter med masser af runder fra deltagerne, alt imens der var aktiviteter og musikalsk underholdning i området ved Anlægget og ved Stadionhaven.

Sognepræst Anna Døssing Gunnertoft holdt årets lystale.
Stafettens lysposer dannede i opstilling et stjerneskud.

Kort før klokken 21 lørdag aften blev stafetten indstillet for at deltagerne kunne hellige sig den planlagte lysceremoni. De mange lysposer, som var fremstillet til formålet, blev opstillet som et stjerneskud, og sognepræst Anna Døssing Gunnertoft holdt derefter tale, hvor hun bl.a. talte ud fra egne oplevelser som barn og ung, hvor hendes far var sognepræst i Markuskirken, Aalborg. Anna fortalte om sine to søstre, som hver havde mødt kræften – og om de oplevelser, de havde haft sammen på den front.

Årets lysceremoni blev afsluttet med en kort og meget stemningsfyldt koncert med Aalborg-koret Oktagon.

Natten sænkede sig derefter over stafettens rute, mens mange – dog færre og færre – fortsatte med at gå runder. 

Stafetten fortsætter natten igennem, hvor søndagen så indledes med morgensang af koret Landsbygospel.

Stafettens deltagere fortsatte natten igennem med at gå runder.
Se billeder fra Stafetten i nedenstående galleri:
IMG6236
IMG6244
IMG6392
IMG6472
IMG6478
IMG6479
IMG6492
IMG6497
IMG6505
IMG6502