To weekender i træk har Nibe DcH haft ekvipager til rally konkurrence i Hadsten. 

12. marts startede Lis Kjær og Liva i begynderklassen og indkasserede 94 point ud af 100 mulige. Det rakte til en 12. plads. Arrangementet foregik i Hundehuset og var arrangeret af DKK. 

18. marts har Dolly Toft og Bibi været i rally konkurrence i Hangar 17 i Rønde, arrangeret af Hadsten hundevenner og DKK. Denne gang var det en dobbelt konkurrence. Dvs en konkurrence om formiddagen og en ny konkurrence om eftermiddagen. Med to forskellige baner og to forskellige dommere. Det var deres første officielle konkurrence i øvet klasse, hvor max point er 100. Og det blev også resultatet af formiddagens rally gennemløb for Bibi. Ud over, at det gav titlen RØM, Rally Øvet Mester, så gav det også første pladsen.  Eftermiddags konkurrencen gik lige så flydende, selv om Dolly var noget bekymret for om det »fristende 8 tal« ville blive FOR fristende. Ekvipagen skal gå 8 tal i mellem 2 kegler, hvor der er lagt 2 fristelser ud. I det her tilfælde var det et stykke legetøj og en lille gnaver transport kasse med hunde foder i. Men det gik og de vandt klassen med 99 point.

 

Lis Kjær og Liva: Vandt klassen lørdag i Hadsten.