Havnen i Nibe kan mange forskellige ting, og det hæftede byrådsmedlem Torben Froberg sig ved, da han søndag åbnede Havnens Dag.

Sommervejret var med til at indbyde publikum til Havnens Dag, som søndag atter  blev afholdt, efter en pause på fire år.

Og publikum svigtede ikke, men mødte op i stort tal, og store som små afprøvede eller betragtede de mange aktiviteter, som fem foreninger havde sat i værk.

Efter ankomst i Nibe Roklubs 75 år gamle inrigger robåd, blev Torben Froberg modtaget af Nibe Bådelaugs formand Jesper Boas Therkildsen.

Byrådsmedlem Torben Froberg åbnede dagen med en tale, hvor han bl.a. fremdrog egne erfaringer fra sin drengetid, men også et perspektiv, der handler om at se hele havnen som ét; altså såvel jollehavnen, som i dagens anledning var centrum, og lystbådehavnen. Nibe by fylder i 2027 300 år, og det kunne være et passende udgangspunkt, sagde han.

Nibe Jagtforening tilbød at skyde med bue og pil.

 

 

Nibe Roklubs gamle inrigger, der står i original stand fra 1948, var fartøjet, der med fire erfarne roere bragte åbningstaler Torben Froberg til jollehavnen. Her vender roerne den fire-årers, inden der lægges til.