- Onsdag, 9. august 2023
Stormen »Hans« har hærget – især Nordjylland – gennem et par dage, og tirsdag blev det klart, at den meget kraftige vind havde fået fat i taget på Nibe Boldklubs klubhus, og store flager af tagpappet havde løsnet sig.
Forinden havde store dele af selve taget løsnet sig og havde taget et »hop«, så ifølge stadioninspektør Dan Heinig var det med at handle hurtigt.
Løsningen for at undgå at skaden skulle brede sig blev, at et par entreprenørmaskiner lagde skovlen på tagkanten mod vest, så den del af taget i det mindste kan sikres mod yderligere skader.









