12 inspirerende nordjyder var nomineret til fire priser under fællesbetegnelsen »Årets Nordjyder« - heriblandt Andreas Sondrup fra Nibe Håndboldklub.


De fire vindere blev afsløretved et stort show torsdag aften.

Motiveringen og indstillingen for Andreas Sondrup lød forud for showet således:
Andreas Sondrup fra Nibe er nomineret for, trods sin unge alder, at være gået helhjertet ind i Nibe Håndboldklub og foreningslivet. Andreas har i flere år knoklet som formand i klubben og har blandt andet stået i front, da klubbens 50 års jubilæum blev fejret med pomp og pragt. Som formand arbejder Andreas både for at sikre sociale fællesskaber, bedre faciliteter til klubben og flere medlemmer. Og listen er meget længere.

282 kandidater var oprindeligt indstillet til én af de fire priser. Torsdag aften stod slutspurten mellem tre kandidater i hver af de fire kategorier.
Under stor festivitas blev spændingen udløst, og vinderen i de fire kategorier blev offentliggjort - heriblandt Andreas Sondrup fra Nibe.
Læs meget mere om dette i den trykte udgave af Nibe Avis på onsdag...  
/AN