Võhandu Marathon 2024:

Lige nu er deltagerantallet på det 100 km lange marathon løb i Estland helt oppe på 2767 deltagere – det er fuldstændigt vildt, det bliver så stort at det ikke er til at fornemme før man står der, forklarer Jacob Norris, der tre gange tidligere har gennemført løbet: – Pia og Kurt Jensen er som altid i rigtig god form, så de skal nok klare det rigtig godt. Her er det ambitionen at gennemføre, og det er jeg sikker på de kan. Karsten Winther har en revance tilgode fra sidste år, og han er ligeledes i rigtig god form i år.

– Karsten og jeg har coretrænet hele vinteren, 2 gange om ugen og jeg har derudover trænet i ergometer og en smule på vandet. 

Vi kører afsted tidligt torsdag morgen med kajakkerne på taget, transporttiden er lang og vi vil gerne dagen før løbet nå at besøge og researche på en håndfuld af flodens større strømfald, så de der ikke har prøvet løbet før kan forberede sig lidt bedre når de møder den brusende flod, siger Jacob.

Løbet skydes i gang lørdag kl. 07.00 Estisk tid (kl 06.00 dansk tid)

– Vi håber på godt vejr (uden regn) så naturoplevelsen bliver ligeså stor som de foregående år – vi glæder os til at komme afsted og møde de 10 andre danskere fra Sjælland, som også deltager i løbet.