Nye stenrev i Limfjorden skal være med til at forbedre fjordmiljøet.

Dansk Amatørfiskerforening i Kreds 10, der omfatter de lokale fritidsfiskerforeninger i Aalborg / Nørresundby, Gjøl og Nibe har indledt udlægning af stenrev, efter det ved undersøgelser har vist, at mange års fiskeri efter sten i bl.a. Limfjorden, har delvist ødelagt levesteder for fisk og andre bunddyr.

Her i foråret har man så indledt udlægning af stenrev fire forskellige steder inden for virkeområdet for ovennævnte fritidsfiskerforeninger, samlet i »kreds 10«. Kredsformand Frederik Svendsen, Nibe, forklarer til Nibe Avis:

– Mange års påvirkning af vandmiljøet på mange forskellige områder har gjort, at vore farvande – herunder også områderne ved Nibe og Gjøl Bredninger samt Limfjorden omkring Aalborg – har lidt stor skade, når det handler om gode levesteder for fisk og de dyr og planter i fiskenes fødekæde, som er vigtige for det samlede miljø.

– Der sker udledning af kvælstof og andre stoffer fra landbrugsdrift, der skete tidligere udledning fra byernes spildevand, fremgang for og manglende regulering af skarv og sæl samt mange for-skellige påvirkninger fra både naturen selv og fra os som mennesker, har betydet et samlet dårli-gere miljø for dyr, der lever i vore farvande, lokalt også i Limfjorden.

Kysthjælper – vi giver havet en hånd
Et omfattende stenfiskeri har gennem tiden også medvirket til, at leve- og skjulesteder for fisk er forsvundet. Dette forsøger vi nu gennem udlægning af nye stenrev i Limfjorden at udbedre, og vi har sammen med Aalborg Kommune og en række organisationer med interesser omkring fjordmil-jøet igangsat projektet »Kysthjælper – vi giver havet en hånd«, og her er Dansk Amatørfiskerfor-enings kreds 10 (Aalborg / Nørresundby, Gjøl og Nibe) faktisk entreprenør på projektet, forklarer Frederik Svendsen.

Samlet er det planen at udlægge nye stenrev følgende steder:
Ved Gjøls Hummerbakke i Nibe Bredning og ved Lindholm Strandpark i Nørresundby samt ved ud-løbene af Binderup Å i Nibe Bredning og Lindenborg Å i Langerak øst for Aalborg.

Senest er der udlagt 100 tons sten i et stenrev ved udmundingen af Binderup Å i Nibe Bredning.

Stenrev udlagt i Nibe Bredning
For kort tid siden blev der udlagt nye stenrev på den nordlige side af Limfjordens sejlrende, ved »Hummerbakken« ud for Gjøl. Og for ganske nylig blev der så etableret endnu et stenrev, denne gang ved udløbet af Binderup Å, ud for Binderup / Klitgård. Der er her udlagt ca. 100 tons sten in-den for naturfredningszonen, heraf ca. en tredjedel på lavt vand og ca. to tredjedele på 2-3 meter vand.

Frederik Svendsen: Udlægning af stenrev medvirker til forbedring af fiskenes levesteder, men det kan slet ikke stå alene – der skal mange flere indsatser til, og det vil tage mange år at forbedre fjordmiljøet. 

Stenrev redder ikke fjordmiljøet alene
Frederik Svendsen påpeger, at den aktuelle indsats med udlægning af stenrev blot er en del af mange forskellige indsatser, der på langt sigt gerne skal medvirke til at forbedre vandmiljøet i Limfjorden. Blandt andre indsatser, der kan få virkning på kort sigt er regulering af skarv og sæl samt bedre regler for udledning fra skibe. Han nævner her et eksempel, hvor det i vort område blev konstateret, at en død sæl indeholdt store mængder at fiskeyngel. Det er et varsel om, at der for sælerne end ikke er føde at finde blandt voksne fisk, og sælerne derfor søger anden føde, her-under fiskeyngel. På den måde nedbrydes den naturlige bestand af fisk, uagtet hvor meget fiskeyn-gel der er enten naturligt eller ved de årlige udsætninger. / JS