60 medlemmer fra Nibe Seniorklub har været på en dejlig tur til Læsø.

Birthe Jensen fra Nibe Seniorklub fortæller: Vi kørte fra Nibe kl  6.00, om bord på færgen blev der serveret kaffe/the, rundstykker og en lille en til halsen.

Da vi nåede Læsø, steg guiden på bussen  og kørte med os i 3 timer, hvor  vi fik fortalt meget om Læsø.

Efter turen Læsø rundt fik vi serveret  en dejlig frokost på Karlsens Hotel, og da vi havde nydt frokosten, var det tid at gå om bord på færgen igen og vende hjemad til Nibe. 

Der blev også tid til et pit-stop med tid til »snak« og forfriskninger.