- Lørdag, 9. november 2024
Fire flotte hestespand var på skift spændt foran den gamle ét-furede plov, da der søndag blev pløjet på gammeldags manér.
Den gammeldags pløjedag er en årlig begivenhed, hvor der i år var fire pløjere, der stillede heste til rådighed, og andre fik også muligheden for at prøve den svære kunst. Pløjerne var i år Anders Snorre, Ejdrup – Leo Vinther, Nibe, Søren Nielsen, Vokslev og Niels Holger Fisker, Nibe.
En dejlig dag blev afsluttet med hyggelig sammenkomst hos Helle og Niels Holger, som serverede gammeldags gule ærter med tilbehør og lækker lagkage.
Som et ekstra indslag på dagen var der harmonikamusik med ny plovsang. / JS